Der foregår ikke så meget i Samuca, her efter Nytår da mange af børnene holder ferie.
Jeg fortsætter bare med at være en flue på væggen, så jeg kan være så meget med som muligt. Der er stadig mange problemer, men der er netop stemt en ny borgmester ind, så man kan jo håbe at han vil frigive flere midler til instituitionen og ikke bruge for mange af pengene på "ministerbilen". :-)
Mit ophold er ved at være slut og jeg kan mærke det begynder at gå op for mig. Jeg glæder mig selvfølgelig til at skulle komme hjem, men jeg bliver også trist over at skulle forlade børnene da jeg har kunnet mærke børnene kunne lide jeg var der, og jeg måske har gjort en forskel for nogle af dem. Jeg har nok gjort tingene på en lidt anden måde end de har været vant til og har været med til at lege med dem, hvilket har fået dem til at snakke med mig om rigtig mange ting. Det har til tider været hårdt at skulle lytte til de grusomheder som de har været udsat for, men jeg har også set det som et privilegium at de har valgt mig at åbne op over for.
Jeg håber de alle har fået noget ud af at jeg har været her. Ikke kun børnene, men også pædagogerne, da det måske har fået dem til at åbne op over for andre muligheder og teknikker, og derigennem hjælpe børnene endnu mere end de gør i forvejen.
Alle der arbejder der brænder for hvad de laver og gør et fantastisk stykke arbejde og jeg har en dyb respekt for deres arbejde da jeg har lært hvor frustrerende det kan være, at arbejde et sted der er så problemfyldt, og samtidig have så meget administrativ modgang. Det kan til tider være helt opgivende.
Jeg glæder mig til de sidste dage her hvor jeg bare skal nyde tilværelsen og børnene.
