Instituitionspædagogik

Som jeg har skrevet før, har Samuca 13 pædagoger og 11 medhjælpere. Pædagoguddannelsen tager 3,5 år, ligesom i Danmark, men der er kun 73 timer praktik. Jeg har kiggede i nogle af deres bøger, og teorien er næsten den samme som vores, men praksis er noget helt andet. De laver en masse aktiviteter med børnene, men når jeg spørger hvad meningen er med elle de aktiviteter, er der ikke noget konkret svar. Børnene er delt i piger og drenge. De er kun sammen når de spiser, eller er i klasse lokalet, mens de venter på aktiviteter. Jeg har også spurgt hvorfor de deler børnene, og fik at vide, at det er det nemmeste. Det er pædagogen der bestemmer hvad de skal. Der er ikke nogen læreplan, eller noget i den stil. Der er et møde hver 3. eller 4. måned hvor de snakker om der er noget der skal ændres. De bruger stadigvæk den asymmetriske relation. Det er pædagogen der har magten, og børn skal disciplineres. De har ikke nogen medbestemmelse. Børnene henvender sig ikke til de ansatte ved navn, men ved titel, Herre, Frue eller Frøken. De bruger straf som metode, hvis de ikke opfører sig pænt. Som regel mister de noget. Jeg tror at det der gør størst indtryk på mig, fordi de er nogle rigtigt sårbare børn, som ikke har meget. Nogle gang skal børn til i time-out, og de kan sidde der i lang tid før der kommer nogen. Det virker som om de glemmer at de har sat børn der. Jeg tror at pædagogerne føler sig magtesløse i forhold til at der er så få midler, og så få pædagoger til så mange børn. De handler efter det habitus de har, og ikke så meget efter pædagogiske principper.

Dagen i institutionen starter kl. 7, men som regel er der børn som sidder og venter allerede 6:45, og de sidder alene. De får morgenmad og så går de over på deres stue. Der er der et stykke papir på væggen hvor der står hvad de skal. Der er forskellige aktiviteter. Som regel skal børnene til 2 eller 3 aktiviteter. Det kommer an på dagen. Der er 1 time per aktivitet. Det kan være fodbold, capoeira, tv, syning, maling, lege pladsen(der er kun en rutchebane) og en lille lege stue. Børnene bliver delt op i drenge og piger, men pigerne har ikke fodbold time, da det er en drenge ting. Kl. 9 holder de en kort pause hvor de får en kiks, eller et stykke brød. Så bliver de lidt ude, men der er ikke så meget voksen opsyn. Klokken ringer og så er der aktiviteter igen. Frokost starter kl. 10:45, de spiser på skift, fordi der ikke er så meget plads og ikke nok tallerkener til alle børn. De skal sidde stille og spise. De må ikke snakke med deres sidekammerat, men nogle gør det alligevel, så får de at vide at de skal være stille. Når de er færdige kommer de tilbage til stuen for at rydde op, børste tænder, og skifte tøj. Så går de ud igen (i Kø, de skal gå i kø), og venter på deres bus til skole. Nogle bliver hentet af deres forældre, men de fleste af dem tager en skolebus. Dette er kl. 12:20.
Kl. 12:30 ankommer eftermiddagsholdet og de har samme rutine som formiddags holdet.
Om onsdagen er der bede dag. Her lære børnene lidt om den katolske religion. De sidder alle sammen i kantinen, hvor der bliver snakket om Jesus, og om at være gode ved hinanden. Der bliver også sunget meget. Alle skal deltage. Også de børn som ikke er katolikker skal side der. De behøver ikke at synge, eller bede med, men de skal være der.

En typisk bede dag

Her sidder børnene og høre fortællinger fra biblen

Her bliver der sunget salmer



Om torsdagen er der capoeira. Her er det en capoeira-cirkel
Capoeira er fællesnavnet for en brasiliansk kampdans, der oprindeligt stammer fra Mende-folket fra Vestafrika og Congo-Angola-regionen og senere blev importeret via slavehandelen til Brasilien i 1500-tallet, hvor den blev tilrettet og blandet til det, der i dag kendes som Capoiera. Capoeira udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til et rituelt danse-kamp-spil

Man bliver sendt ind på skift og skal danse i midten af cirklen

Her er jeg og min søn også med. Dette var helt specielt for børnene da voksne som regel ikke deltager i leg

Her er det min søn der bliver svunget. De synes alle det var sjovt han er så lys i huden.

 

Det jeg kan observere omkring læringsmiljøet er, at der er mange forskellige aktiviteter hvor børnene kan lære noget og udvikle sig, men hvis der er noget de ikke kan lide eller ikke er gode til bliver de nemt ekskluderet fra flokken. Der bliver ikke taget hensyn til det enkelte barn, men de laver altid noget generelt som aktivere så mange som muligt. De gør tingene for at gøre ”noget”, men har ikke noget formål med legen. Derfor bliver individet ofte ladt alene, hvis det er noget de ikke er gode til, eller noget de ikke kan lide at lave.

Mine læringsmål

Obligatorisk indlæg - til professionshøjskolen UCC

Institutionsbeskrivelse af Samuca

Samuca blev bygget i september 1996. Ideen kom fra en tidlligere borgmester.

Samuca ligger i Pedreira som er en lille by 200 km nord for Sao Paulo. Samuca er en institution med 397 børn mellem 6 og 13 år. Børnene er der på skift. Det vil sige, de børn der går i skole om morgenen, kommer om eftermiddagen og omvendt.

Der er 5 undervisnings stuer hvor der bliver lavet aktiviteter såsom: maling, musik, idræt, syning, katolsk undervisning, IT og lektier.

Der er 13 pædagoger i alt, 11 medhjælpere. Pædagogerne er fordelt på de 2 perioder. Der er 1 voksen til hver aktivitet. Det vil sige at de fleste af timerne er der kun 1 pædagog, eller medhjælper til 30 børn.

Det er en kommunal institution, der har som formål at hjælpe de børn som er fra socialt belastede familier, men kun de børn der har begge forældre i arbejde, hvis et barn har en af forældrene gående hjemme får det ikke plads. Dette er selv om det har det rigtig svært der hjemmme.

Samfundsmæssigt har det som funktion at give børn et sted at være mens deres forældre arbejder, så de ikke bliver på gaden og marginaliseres. Nogle er dem får kun mad der.

Samuca får et beløb om måneden fra kommunen til at klare sig, hvis kommunen ikke sender noget, så har de ikke andre steder at hente hjælp.

Meningen med institutionen er at give børn en bedre hverdag, og at klæde dem bedre på til fremtiden.

Lovmæssige tilhørsforhold i Brasilien i forhold til Danmark:

I forhold til institutionens lovmæssige tilhørsforhold og lovgrundlag, er dette ikke beskrevet nogle steder, hvilket det f.eks. er hjemme i Danmark, i form af dagtilbudsloven, serviceloven og de tilhørende paragraffer, der er til for at sikre børn og unges trivsel og læring. Dette skaber dog en vis undren hos os i forhold til Danmark, pga. de ikke eksisterende lovgrundlag. Dermed ikke sagt at Samuca, ikke skaber de fornødne rammer for børnene og undervisningen er professionel. Det er dog bare et spørgsmål om kulturforskel og ressourcer/manglende ressourcer der står til rådighed.

Til tider er det måske også et spørgsmål om manglende uddannelse.

På Samuca er deres form for læreplaner f.eks. på følgende måde. Alle underviserne på de forskellige levels mødes hver anden måned, hvor de i fællesskab udarbejder en læreplan og nogle retningslinjer for børnene de næste to måneder frem. På denne måde kommer børnene på de forskellige levels til at følges ad med deres læring og deres jævnaldrende.

Klasselokalet



Mit klasselokale hvor jeg er, sammen med den ansvarlige pædagog

Fodboldbanen, men ingen måtte spille da de sad i timeout som straf

IT undervisning

Syning

Legetøjsrummet, her skal man have en tid til at få lov at lege

Et andet klasselokale

Her laves idræt, og her venter man også på bussen efter frokost når man skal i skole

Kantinen

Kantinen

Køkkenet

Køkkenet

Facaden til Samuca

Dog er der ingen fælles retning linje i hvordan disse mål opnås og alle har deres egen mening om hvad pædagogik er.

Mine overvejelser

Hvad du ønsker at få ud af opholdet:

– Jeg har idag været på Samuca for første gang. Jeg tror den største faglige udfordring bliver at præge personalet og ikke mit arbejde med børnene. Jeg håber meget at kunne få personalet til at tænke over hvad de laver så de ikke bare er, men rent faktisk yder et stykke arbejde med disse børn.

- den største personlige udfordring tror jeg bliver, at holde en personlig afstand til børnene og ikke blive følelsesmæssigt indvolveret. Jeg vil så vidt muligt prøve at forbluve så objektiv som muligt-

– Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er at man som dansker skal forsøge, at være åben over for de metoder man benytter og de mennesker der arbejder på for eksempel Samuca. Man behøver ikke nødvendigvis at synes om det, men man kan måske prøve at forstå det og acceptere det for hvad det er.

– Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok den strukturede arbejdsform. Jeg kommer til at savne, at teknikkerne bygger på evidensbaserede arbejde og ikke bare noget man lige har bestemt sig for på stedet fordi man har gjort sådan de sidste 40 år. 

– Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket min overbevisning om at den faglighed som vi lærer i Danmark er vigtig da vi her får nogle redskaber til at hjælpe og vi ikke bare handler i uvidenhed og magtesløshed.

Jeg tror det bliver nogle rigtig spændende måneder jeg får her på Samuca, og jeg håber både jeg og personalet måske kan lære hinanden noget. Hvem ved om man ikke derigennem også vil hjælpe børnene mest og bedst.