Instituitionskulturen

Det er svaert at beskrive instituionskulturen paa det sted hvor jeg arbejder. De paedagoger der arbejder der, goer deres bedste og vil boernene det bedste, men mange gange handler de ud fra hvad de selv mener rigtigst. De har selv skabt en kultur paa stedet om hvordan man behandler og opdrager boern. Alt hvad de goer, goer de for boernenes bedste, men til tider virker det som om at de benytter afstraffelse, i form af skaeldud eller time-out i timehvis, af ren og skaer uvidenhed.
Reglerne paa stedet ligner meget dem man kender fra Danmark, men der er nogle af dem der er lidt anderledes. Gammeldags om man vil.
-  Man maa ikke snakke sammen mens man spiser
-  Man SKAL spise op
-  Ved aktiviteter er drenge og piger separeret, dette har jeg ogsaa beskrevet i et tidligere indlaeg.
Jeg har haft adskellige diskusioner med instituitionslederen omkring opdelingen af piger og drenge, men de mener alle at hvis man samler dem vil det vaere anledning til at drengene ville opfoere sig paa en uanstaendig facon. Mit argument har hele tiden vaeret at hvis man helt naturligt satte dem sammen fra en tidlig alder ville der ikke vaere denne opmaerksomhed paa det modsatte koen. Samtidig ville dette maaske skabe ro i en ellers urolig drengegruppe da pigerne virker meget roligere end drengene. Maaske ville man helt naturligt opfordre dem til dreng/pige venskaber istedet for kun at se hinanden som noget seksuelt.

Kulturen paa Samuca vil jeg beskrive ud fra det komplekse kulturbegreb. De har lavet deres egen kultur udfra hvad der er nemmest og de synes der er rigtigst.

Boernene som benytter Samuca er primaert boern fra belastede miljoer. Det er boern der lider af svaer omsorgssvigt, i form af vold og seksuelle overgreb. Vi har boern er lider overgreb dagligt, en dreng hvis far ogsaa er hans morfar, faedre der drikker og derefter lemlester familiens kaeledyr foran boernene til skraek og raedsel, og mange mange flere. Ikke desto mindre hvirker det som om alle boernene faar det bedste ud af deres dag paa Samuca.
Derfor skal der nogle gange ogsaa enten meget lidt til for at faa en negativ reaktion fra dem, men til gengaeld skal der desvarre ogsaa meget til for at faa deres positive opmaerksomhed.
De er meget kontaktsoegende. De vil have kram og holden haand hele tiden. De suger alt den kaerlighed de kan faa til sig de kan.
De virker meget haarde, men selvfoelgelig er de meget maerkede af deres manglende omsorg. Dette er heldighvis ikke et generelt problem jeg har set, men udelukkende paa den instituition hvor jeg arbejder.

Foraeldrene inddrages kun i meget begraenset omfang. Enten fordi de ikke kan rumme det eller ikke er i stand til at tage sig af problemerne selv. Der har nu i december vaeret en fest paa Samuca i forbindelse med Julen. Her bliver der udleveret poser til dem der melder sig, som man saa skal fylde med mad og julegaver til det barn som posen nu tilhoere. Dette er som saa meget andet religioest betinget og der bliver sunget salmer og man hoere fortaellinger fra biblen. Dette organiseres fra kommunes side til boern som ikke har midler hjemmefra. Man holder nogle gange ogsaa paaskefester osv., men dette kommer meget an paa oekonomien.

Billeder udefra af mit klasselokale hvor poserne bliver givet til boernene