Mit paedagogiske projekt

Mit Paedagogiske projekt

En af kravene fra UCC var at jeg skulle lave et paedagogisk projekt. Dette blev helt af sig selv en del af min hverdag for boernene blev vilde med det. 

Som jeg har skrevet i mine laeringsmaal ville jeg gerne lave et laese projekt med boernene. Det blev dog ikke som jeg havde taenkt mig, men meget bedre. Jeg har vaeret ude og koebe et boerneverdenskort, med dyr paa og beskrivelse af de forskellige lande. Jeg koebte ogsaa en bog om brasilianske myter og hisorier da mange af boernene aldrig har hoert mange af dem. En rigtig boerne bog.

Jeg koebte ogsaa en eventyrsbog med mange forskellige eventyr, blandt andet H.C. Andersen.

Hver dag lader jeg boerne i de klasser jeg har laese en smule. De laeser alle meget daarligt, men er meget ivrige for at laere. Bagefter laeser jeg den samme historie som de har laest paa skift hoejt for dem. Dette er blevet saa stort et hit at jeg er blevet kendt paa hele skolen for det, da der aldrig i deres liv er blevet laest for dem. Naar boernene staar ude og venter paa skolebussen kommer, venter jeg altid sammen med dem hvilket heller ikke er normalt for dem, men saa kommer selv de store boern og saetter sig hos mig for at laese. De vil alle gerne naa at laese for mig. De vil saa gerne se isaer kortet og hoere om hvordan der er i andre steder af verden. De bliver helt desperate naar bussen kommer hvis de ikke har naaet hele historien. 

Jeg er igang med at hjaelpe isaer en dreng paa 11 aar, med at laere at laese. Hver dag saetter vi os og laeser en smule Han laeser meget daarligt, men er helt utrolig opsat paa at laere det. Han elsker at sidde med mig og laese og det gaar hurtigt fremad.

Jeg haaber at jeg igennem mit projekt kan oege interessen for litteratur hos boernene og goere det spaendende for dem at laese. Alle har modtaget mit projekt meget positivt og de vil meget gerne have de samme boeger som jeg laeser for dem. De goer alle store fremskridt med deres laesning alene af den grund at der er nogen der saetter sig ned med dem og hjaelper. De voksne har har ogsaa modtaget projektet positivt og vil proeve selv at indfoere det som et fast ritual. Det medfoerer noget godt socialt som boernene kan samles om under rolige vilkaar. Det giver anledning til diskussion og samtale saa de laere at kommunikere positivt sammen og deres sprog udvikles. Dette er ikke noget de har vaeret vant til hvilket ogsaa ses i deres skaenderier da disse kan vaere af en meget voldelig karakter. Hvis man kunne laere dem at kommunikere og udtrykke deres foelelser auditivt kunne man maaske mindske antallet og graden af vold i slaaskampene.

Dette er den 11 aar gamle dreng som jeg hjaelper med at laere at laese

Vi sidder ude for det har han selv valgt, da han ikke vil sidde i klassen

Her sidder vi ude og venter paa bussen

Her sidder vi hver dag og laeser mens vi venter paa bussen

Deres yndlings bog er kortet hvor vi snakker om hvordan der er i andre lande og hvor jeg kommer fra

De synes det er sjovt at hoere naar jeg taler dansk

Min dag som vikar

Jeg var en dag vikar da der var en paedagog syg.

Jeg skulle tage mig af drengegruppen. Fordi jeg har SKB som liniefag, valgte jeg jeg at afholde en fodboldkamp med drengene. De er alle glade for fodbold og havde en fest da de aldrig faar lov til at have en hel formiddag med fodbold. Det var en udfordring for mig at have disse drenge alene. 

Jeg valgte fodbold da det er en sport de alle kender. Desuden valgte jeg en holdsport for at de kunne laere at arbejde sammen. De skulle spille som et hold. Det var svaert for dem da de alle er individualister, da de igennem deres haarde liv har laert at klare sig selv og kun stole paa dem selv. De kaemper konstant for deres plads i hierakiet. Her kan de laere at naar de taber eller vinder, saa goer man det sammen og man er ikke alene.

Fodboldkamp

De 3 drenge paa billedet fik roedt-kort. Mens de sad der fortalte de mig nogle meget haarde historier fra deres korte liv. De fortaeller om det, som var det almindeligt. Som talte de om vejret eller de havde fodselsdag sidste uge. De har mistet enhver virkeligheds fornemmelse omkring alvoren af deres problemer.
De er alle soede drenge, men det der piner mig mest, er at jeg tvivler paa at systemet vil aendre sig. Naar boernene her vokser op frygter jeg at deres boern vil have samme problemer.