Instituitionspædagogik

Som jeg har skrevet før, har Samuca 13 pædagoger og 11 medhjælpere. Pædagoguddannelsen tager 3,5 år, ligesom i Danmark, men der er kun 73 timer praktik. Jeg har kiggede i nogle af deres bøger, og teorien er næsten den samme som vores, men praksis er noget helt andet. De laver en masse aktiviteter med børnene, men når jeg spørger hvad meningen er med elle de aktiviteter, er der ikke noget konkret svar. Børnene er delt i piger og drenge. De er kun sammen når de spiser, eller er i klasse lokalet, mens de venter på aktiviteter. Jeg har også spurgt hvorfor de deler børnene, og fik at vide, at det er det nemmeste. Det er pædagogen der bestemmer hvad de skal. Der er ikke nogen læreplan, eller noget i den stil. Der er et møde hver 3. eller 4. måned hvor de snakker om der er noget der skal ændres. De bruger stadigvæk den asymmetriske relation. Det er pædagogen der har magten, og børn skal disciplineres. De har ikke nogen medbestemmelse. Børnene henvender sig ikke til de ansatte ved navn, men ved titel, Herre, Frue eller Frøken. De bruger straf som metode, hvis de ikke opfører sig pænt. Som regel mister de noget. Jeg tror at det der gør størst indtryk på mig, fordi de er nogle rigtigt sårbare børn, som ikke har meget. Nogle gang skal børn til i time-out, og de kan sidde der i lang tid før der kommer nogen. Det virker som om de glemmer at de har sat børn der. Jeg tror at pædagogerne føler sig magtesløse i forhold til at der er så få midler, og så få pædagoger til så mange børn. De handler efter det habitus de har, og ikke så meget efter pædagogiske principper.

Dagen i institutionen starter kl. 7, men som regel er der børn som sidder og venter allerede 6:45, og de sidder alene. De får morgenmad og så går de over på deres stue. Der er der et stykke papir på væggen hvor der står hvad de skal. Der er forskellige aktiviteter. Som regel skal børnene til 2 eller 3 aktiviteter. Det kommer an på dagen. Der er 1 time per aktivitet. Det kan være fodbold, capoeira, tv, syning, maling, lege pladsen(der er kun en rutchebane) og en lille lege stue. Børnene bliver delt op i drenge og piger, men pigerne har ikke fodbold time, da det er en drenge ting. Kl. 9 holder de en kort pause hvor de får en kiks, eller et stykke brød. Så bliver de lidt ude, men der er ikke så meget voksen opsyn. Klokken ringer og så er der aktiviteter igen. Frokost starter kl. 10:45, de spiser på skift, fordi der ikke er så meget plads og ikke nok tallerkener til alle børn. De skal sidde stille og spise. De må ikke snakke med deres sidekammerat, men nogle gør det alligevel, så får de at vide at de skal være stille. Når de er færdige kommer de tilbage til stuen for at rydde op, børste tænder, og skifte tøj. Så går de ud igen (i Kø, de skal gå i kø), og venter på deres bus til skole. Nogle bliver hentet af deres forældre, men de fleste af dem tager en skolebus. Dette er kl. 12:20.
Kl. 12:30 ankommer eftermiddagsholdet og de har samme rutine som formiddags holdet.
Om onsdagen er der bede dag. Her lære børnene lidt om den katolske religion. De sidder alle sammen i kantinen, hvor der bliver snakket om Jesus, og om at være gode ved hinanden. Der bliver også sunget meget. Alle skal deltage. Også de børn som ikke er katolikker skal side der. De behøver ikke at synge, eller bede med, men de skal være der.

En typisk bede dag

Her sidder børnene og høre fortællinger fra biblen

Her bliver der sunget salmer



Om torsdagen er der capoeira. Her er det en capoeira-cirkel
Capoeira er fællesnavnet for en brasiliansk kampdans, der oprindeligt stammer fra Mende-folket fra Vestafrika og Congo-Angola-regionen og senere blev importeret via slavehandelen til Brasilien i 1500-tallet, hvor den blev tilrettet og blandet til det, der i dag kendes som Capoiera. Capoeira udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til et rituelt danse-kamp-spil

Man bliver sendt ind på skift og skal danse i midten af cirklen

Her er jeg og min søn også med. Dette var helt specielt for børnene da voksne som regel ikke deltager i leg

Her er det min søn der bliver svunget. De synes alle det var sjovt han er så lys i huden.

 

Det jeg kan observere omkring læringsmiljøet er, at der er mange forskellige aktiviteter hvor børnene kan lære noget og udvikle sig, men hvis der er noget de ikke kan lide eller ikke er gode til bliver de nemt ekskluderet fra flokken. Der bliver ikke taget hensyn til det enkelte barn, men de laver altid noget generelt som aktivere så mange som muligt. De gør tingene for at gøre ”noget”, men har ikke noget formål med legen. Derfor bliver individet ofte ladt alene, hvis det er noget de ikke er gode til, eller noget de ikke kan lide at lave.